Sådan printer og samler du dit pdf-symønster
Når du har modtaget mailen med pdf-filen, skal du downloade den og gemme den i en relevant mappe eller på skrivebordet.
Det vil nogle gange være nødvendigt at vælge farveprint, da nogle af mønstre er størrelsesopdelt i forskellige farver. Du kan se på pdf'en og den er i farver eller sort/hvid.
Hvis du vil spare lidt på blæk og papir kun du undlade at printe alle siderne, og nøjes med dem hvor selve mønsteret er.
Når du skal printe skal du huske at vælge faktisk størrelse. Du kan altid finde siden med testfirkanten, og kun printe den og så tjekke, at den har de mål som står på den. Hvis den har, kan du trygt printe de andre sider.
Hvis den ikke har de rigtige mål, kan du tjekke om du har valgt A4 format, om der er sat flueben i en boks som ændre størrelsen, som fx. tilpas eller brugerdefineret størrelse eller om der er indstillinger på din printer som skal ændres.
Sådan samler du dit pdf-symønster
- Find alle siderne frem og læg dem i rækkefølge.
- Når du skal tape siderne sammen har du to muligheder. Du kan enten klippe strimlen af på det ene stykke papir, af dem som skal tapes sammen, lægge det helt op af stregen på det andet stykke papir og så tape dem sammen. Eller undlade at klippe strimlen af og lade papirerne overlappe, så de to sorte streger ligge nøjagtigt over hinanden. Det vil ofte være mulig at se stregen på det nederste stykke papir igennem det øverste, hvis du ikke har printet på for kraftigt papir.
- Tape alle delene sammen på den måde du foretrækker.
- Tegn den størrelse du skal bruge, over på mønsterpapir.